Som uddannelsessøgende psykolog får du tilknyttet en vejleder, der følger dig og din uddannelse fra første dag. Alle uddannelsessteder har mindst én uddannelsesansvarlig specialpsykolog ansat.

Den uddannelsesansvarlige specialpsykologs hovedopgaver
Den uddannelsesansvarlige specialpsykologs primære opgave er at gennemføre møder med uddannelsessøgende psykologer, hvor porteføljen gennemgås, og status for uddannelsesforløbet fastlægges.

Den uddannelsesansvarlige specialpsykolog vil løbende følge de uddannelsessøgende psykologer og deres uddannelsesforløb.

Den uddannelsesansvarlige specialpsykolog bistår de uddannelsessøgende psykologer og ansættelsesstederne med tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet, herunder indgåelse af eventuelle lokale samarbejdsaftaler med andre relevante psykiatriske enheder/afdelinger. 

Ved uhensigtsmæssige uddannelsesforløb indgår den uddannelsesansvarlige specialpsykolog i forsøget på at finde en løsning, samt rådgiver uddannelsesstedet og den uddannelsessøgende psykolog omkring videreførelse, ændring i eller eventuel afslutning af uddannelsesforløbet.

Uddannelsesudvalgene har lavet en vejledende funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige specialpsykologer og vejledere. Der er alene tale om en vejledende funktionsbeskrivelse, idet regionerne er ansvarlige for udarbejdelse af regionale funktionsbeskrivelser.