Regionerne har nedsat psykologfaglige uddannelsesudvalg for Specialpsykologuddannelsen i hhv. børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.
 
De to psykologfaglige uddannelsesudvalg har til opgave at udarbejde faglige indstillinger til Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen vedrørende:

  • Godkendelse af uddannelsessteder.
  • Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb.
  • Godkendelse af konkrete kursusbeskrivelser for delkurser.
  • Individuelle ansøgninger om meritoverførsel og dispensationer.
  • Forslag til og ændringer af målbeskrivelser.

De psykologfaglige uddannelsesudvalg består af:

  • En uddannelsesansvarlig psykolog fra hver region, der bliver udpeget af regionerne.
  • En repræsentant fra Dansk Psykolog Forenings selskab for Psykologisk Psykiatri (kun i det Psykologfaglige Uddannelsesudvalg for Specialpsykologuddannelsen i psykiatri).
  • En repræsentant for Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge (kun i det Psykologfaglige Uddannelsesudvalg for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri).
  • En repræsentant fra Dansk Psykolog Forening.

Regionerne udpeger en formand til hvert uddannelsesudvalg blandt udvalgenes respektive medlemmer. De to formænd er medlem af Rådet for Specialpsykologuddannelsen.

Uddannelsesudvalgene sekretariatsbetjenes af Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen.